Har jeg ladet mig besnære eller er der virkelig en stoler så meget på at han kan få lov at eje mig.. De sidste par uger har vendt op og ned på mange ting for mig.. min betroede og allerbedste Veninde blev syg og tabte kampen til Covid.. og jeg må tilstå at sjældent, har jeg ladet mig påvirke på den måde som hendes død gjorde.
og selv om jeg har fået taget en god afsked sammen med hendes familie føler jeg stadig at sorgen tynger og påvirker mig.
At der var andre der greb mig i faldet er jeg taknemmelig for, der var et par dage hvor jeg nærmest utrøstelig.. tak til : Vella, Jesse, Moxie, Renevil og ikke mindst Astonn for at være der for mig.
Astonn er kommet til at betyde mere og mere for hverdag der går.. så meget at jeg på hans Club det meste af tiden. og jeg har adgang til den lejlighed han hvor kan være helt sikker på andre ikke kommer. har lige spurgt om han må eje mig. Det er der mange der har spurgt til.. og altid har jeg svaret nej, men for første gang var svaret anderledes.. fra min side.. og han ejer nu mig.. med hud og hår i Second Life.
Han ikke nok med at har taget sig godt af mig.. så er han også den første der er giver mig gaver herinde.. så jeg føler mig lidt forkælet.. han har et lille fotostudie her kan jeg udfolde mig her et dress han gav mig i denne uge..
